Predikan om Herrens återkomst 1912 av Albert Lunde. Del 2
Detta var deras tröst. Är det vår tröst - att denna Jesus snart skall uppenbaras? Om vi är i den rätta ställningen, vill det styrka och glädja oss, ja det vill vara vårt hopp och vår tröst under vandringen här.
om en Tjener, som begynder at slå sine Medtjenere,
og læg Merke til, hvad denne siger: "Min Herre tøver
med at komme". — Netop fordi han troede, at hans
Herre tøvede med at komme, begyndte han at slå de
andre.
Slår vi hverandre? — —
Følge af Åndelighed.
Læs i Kor.1,12—13.Paulus irettesætter der
Korinterne, fordi der var Partier iblandt dem. Disse
Partier var ikke opstået på Grund af deres Åndelighed,
men på Grund af deres kjødelige Sind.
[98] Måtte Herren hjælpe os, så vi med Ånd og
Sind kunde komme i den Stilling, at vi ventede på
Herren. Det vilde frigjøre os fra mange Ting, så vi
som Kristne kom hverandre nær og samledes om det
ene — at være rede og bringe vore Medmennesker til
at vente på Jesu Komme.
At forvente Jesus vil gjøre osfrimodige over for
Verden.
Vi læser i 2 Kor. 3, 12: "Efterdi vi da har sådant
Håb, bruger vi stor Frimodighed."
Er det da underligt, at Apostlerne og de første
Kristne havde en så stor Frimodighed, når de havde
dette Håb: Han kommer snart igjen.
Betragt den forhen så feige og frygtsomme Peter
når han på Pinsedagen står frem og taler for den store
Folkeskare. Hvorfor var han da så frimodig — han
som kort Tid i forveien blev ræd, da en Kvinde talte
til ham?
Jo han ventede, at Kongen snart skulde åbenbares.
Denne Tanke gjorde ham sterk og frimodig og
som en Klippe.
Følg Paulus og Silas gjennem Apostlernes Gjer-
ninger. Hemmeligheden ved deres store Frimodighed
lå den, at de havde dette Håb — han skal snart
åbenbares. —
I den første Tid, efter at jeg var bleven en Kristen,
var jeg så bedrøvet og forsagt; thi jeg troede ikke, at
jeg kunde blive bevaret. Andre gik hjem fra Møderne
glade og lykkelige; men jeg gik hjem tung om Hjertet
og bedrøvet. Jeg vidste, at min Synd var mig forladt,
og at jeg var et Guds [99] Barn; men troede, at det var
umuligt for mig at blive bevaret.
Så ledet Herren det således, at jeg kom på nogle
Møder i Moodys Forsamling i Chicago. Der talte en
om Kristi Gjenkomst.Jeg glemmer ikke, hvilken
Forandring der foregik med mig. Det blev så levende
for mig, at Jesus snart skulde komme igjen, og Tanken
derpå gjorde mig så lykkelig og frimodig. Jeg kjendte
mig så sterk og opløftet. Frygten var borte; thi nu
vidste jeg, det gik an at blive bevaret — Dagen var
nær.
Unge Ven! Tror du ikke, det vilde være en stor
Hjælp for dig i dit daglige Liv og dit Arbeide, om det
blev rigtig klart for dig, at Jesus skal komme igjen —
at Dagen er nær? — Jeg ved, at det vilde styrke dig,
og give dig en større Frimodighed til hans Navns Ære.
— — —
men også sætte os i det rette Forhold til den
nuværende Verden, som Bevidstheden om at Jesus
snart kommer igjen. Dersom dette blev levende for os,
vilde vi ikke gro så fast i disse jordiske Ting.
Man behøver ikke at være nogen Sværmer, fordi
man gjør sit daglige Arbeide med det for Øie: "Min
Herre skal snart åbenbares, må jeg findes at være tro
på den Plads, han har sat mig."
Jeg tror ikke, at det vil gjøre den sløv, som sidder
på sit Kontor med Bøgerne. Nei, tvertimod — han vil
snarere hver Aften tænke: "Jeg må have alt i Orden,
og Regnskabet klart, om Jesus skulde komme før
Morgendagen rinder."
Jeg kjender en Moder. Om Aftenen, når Børnene
var lagt i Seng, lagde hun deres Klæder tilrette og
[100] ordnede alt, idet han sagde: "Om Herren henter
os inat, vil jeg, at alt i mit Hus skal findes i Orden."
Måtte vi alle gjøre vort Arbeide, som var det vor
sidste Dag. Dette er den rette Måde at vente Herren på
— at være færdig og gjøre al sin Gjerning som for
Herrens Åsyn. — — —
Den, som venter Herren som de første Kristne, vil
også søge at bringe Syndere til Jesus.
De lagde aldrig Armene overkors og satte sig ned
for at vente på ham. Nei de arbeidede og gik ud hver
Dag for at føre endnu en Sjæl tilbage, som var gået
blive rede til at være med, når Jesus kom.
Hvem er det, som Gud nedigjennem Tiderne har
brugt til at vinde Sjæle for Herren — også i det 19de
og 20de Århundrede?
Det er dem, som har været besjælet af denne Ånd
— Jesus kommer snart! — —
Jeg hørte engang den bekjendte Dr.Campbell
Morgan sige i en Tale, han holdt for Prædikanter;
"Ingen er skikket til Evangelist eller Prædikant, uden
at han tror på Jesu Gjenkomst på en sådan Måde, at
han tænker: "Han kan komme, førend jeg slutter min
Prædiken."
Dette udtalte han med fuld Overbevisning til en
Forsamling hvor der sad 500 Missionærer og
Prædikanter.
Jeg blev forfærdet over hans Ord; men eftersom
Årene er gået, har jeg givet ham megen Ret i, hvad
han sagde.
Venner! Vi er mange Troende her i Aften.
Kunde blot Herren få gjort disse Ord levende
[101] for os: "Han skal sees til Saliggjørelse for dem,
som forventer ham."
Det vilde gjøre os skikket til at søge Syndere.
Det vilde gjøre os skikket til at tale med dem.
Det vilde styrke os en Dag, når vi var trætte, at
Ærens uforvisnelige Krans."
Lad os derfor prøve os, om vi er i den rette Stilling
for Herren.
JesusformanedeDisciplenetilatværeiden
Stilling, at de ikke bare t r o e d e ,men ogsåventede
på at han skulde komme igjen.
Når han var alene med Discipelflokken, talte han
ofte om de dybeste, hemmelige Ting.
Ved en sådan Anledning siger han til dem: "Vær I
ligesom de Mennesker, der venter sin Herre, når han
vil bryde op fra Brylluppet, forat de, når han kommer
og banker på, straks kan lukke op for ham. Salige ere
de Tjenere, som Herren finder vågne, når han
kommer." Luk. 12, 36.
En anden Gang siger han i Lignelsen om de 10
Jomfruer, atde som var rede,gik med ham ind til
Brylluppet — og Døren blev tillukket.
Det var Jesu Ord og Jesu Lære til Disciplene, og
Gang efter Gang formaner han dem til at være beredte
og indtage en ventende Stilling.
Måtte Herren hjælpe os at være rede og vente på
ham; thi han skal sees af dem, som forventer ham til
Saliggjørelse.